Businesscoaching skal nogle gange udføres med lige dele hårdhed og medfølelse

Kender du til det begreb, man kalder burger-retorikken?

Det drejer sig om, at når man giver feedback til en person eller en gruppe, så indleder man med at fortælle om det positive, så kommer der noget mindre positivt, negativt, om man vil, men man runder af med noget nyt godt, der viser en god udvikling, og hvad det kan blive til.

Det gør man, fordi man skal blive motiveret til at starte med, når man får resultatet leveret, og så er man også mere lydhør for kritik, hvis man ved, at afsenderen også vælger at fokusere på det gode i starten, og så runder man af med det gode igen, så man går fra “eksaminationen” med noget godt i lommen.

Sådan kan man også lidt gribe det an med, når man skal guide en person i businesscoaching, men man skal især fokusere på den enkelte person og på den måde være lidt af en menneskekender, hvis det skal fuldføres optimalt.

Se på selve personen ved businesscoaching 

For hvis man skal kunne vejlede med businesscoaching, så skal man selvfølgelig gøre det med de rette værktøjer, men man kan ikke bare gøre det på autopiloten, eller sådan som man gjorde det med den forhenværende person.

For det her er ikke en gruppe, hvor man skal tage hensyn til mange mennesker og få gruppedynamikken til at fungere – her skal være fokus på den specifikke person.

Nogle skal måske have det hele leveret pædagogisk med ske, mens andre gerne vil have tingene råt for usødet, så man ikke pakker tingene pænt ind.

Der er jo meget på spil i sådan en sammenhæng her, og den her oplevelse skal helst blive den øjenåbner, så man tager derfra med ny indsigt af sig selv, som man kan bruge videre i ens arbejdsliv og måske også i det private.